Universal Robots - Globalt standkoncept med samlet brandudtryk

Strategisk design, lokal tilpasning og international eksekvering

Til Automatica 2022 i München blev det nye globale standkoncept for Universal Robots realiseret for første gang på virksomhedens hovedstand. Konceptet blev udviklet i tæt samarbejde mellem Universal Robots’ internationale marketingafdelinger og os, og skabte en stærk, ensartet og skalerbar ramme for brandets fremtidige messer.

Streamlined global design of Universal Robots exhibition stand with flexible layout

Behov

Universal Robots, grundlagt i Danmark i 2005 og i dag repræsenteret med 23 kontorer verden over, havde behov for et samlet globalt udtryk på deres messestande.

Udfordringen var at skabe en rød tråd i design og kommunikation på tværs af lande – samtidig med at der skulle være plads til lokale ønsker, markedsforskelle og praktiske hensyn.

Løsningen

Der blev faciliteret en global workshop med deltagelse fra flere af Universal Robots’ marketingafdelinger. Formålet var at samle input, afstemme forventninger og definere en fælles retning for det visuelle udtryk.

På baggrund af workshoppen udviklede vi et globalt designkoncept, der kunne implementeres internationalt og samtidig tilpasses lokale behov.

Konceptet blev første gang realiseret på hovedstanden ved Automatica 2022 i München. Derudover har Mindspace løbende stået for design, produktion og opbygning af en række messestande for Universal Robots samt opbevaring mellem messer. Samarbejdet har også resulteret i udviklingen af virksomhedens nye globale designguide.

Resultatet

Et stærkt og genkendeligt globalt standkoncept, der sikrer ensartethed i brandets visuelle identitet på tværs af markeder.

Universal Robots fik en fleksibel og skalerbar løsning, som kan tilpasses forskellige messer og formater – uden at gå på kompromis med det samlede brandudtryk.

”I samarbejdet med Mindspace har vi oplevet en lyst til at skubbe grænserne for, hvad en messeudstilling kan og skal. Nye teknologier bliver udforsket, og det endelige produkt forbedres. Vi har med Mindspace også fået en stærk partner til at assistere os i at afholde en workshop med alle vores relevante, interne stakeholders for at afklare og strømline brandudtrykket i messesammenhænge.

Vi anbefaler et samarbejde med Mindspace, hvis man ønsker god sparring på opgaver og processer – også uden om selve messeplanlægningen. Teamet hos Mindspace er professionelle og samtidig helt nede på jorden og behagelige at arbejde sammen med.”

Christian Bo Nissen
Global Event Manager

Skal vi hjælpe med dit næste projekt?

Kontakt os i dag, for at tage første skridt i retningen af en mere bevidst tilgang til dine projekter