Universal Robots / MIR - Showroom
Universal Robots og MIR flyttede sammen i et nyt fælles domicil i Odense, og vi fik æren af at designe og bygge deres showroom. Målet var at skabe et inspirerende miljø, der ikke blot kombinerede de to brands på en harmonisk måde, men også gav hver af dem plads til at fremhæve deres unikke identitet. Fra et råt, ubearbejdet rum har vi i tæt dialog med kunden udviklet og realiseret et showroom, der på én gang er æstetisk, praktisk og innovativt.
Vi gjorde os nøje overvejelser om rummets opdelinger, zoner og flow for at sikre en naturlig og engagerende oplevelse for besøgende. Samtidig var der fokus på at skabe et aktivt showroom, der kunne demonstrere robotteknologiens muligheder uden behov for konstant bemanding.
![](https://mindspace.dk/app/uploads/2024/12/UR-MIR_Showroom_FD-1_2500x1667.jpg)
Resultatet er et komplet showroom, som inkluderer møde- og træningsfaciliteter, og som demonstrerer, hvordan teknologi og design kan gå op i en højere enhed. Robotterne kører i intervaller, så der altid er aktivitet i rummet, men med minimal vedligeholdelse.
Vi har sammen med Universal Robots og MIR, formået at omsætte deres visioner til et konkret og inspirerende miljø, der både styrker deres brand og engagerer besøgende.
Universal Robots og MIR er to førende danske robotvirksomheder, der har sat Danmark på verdenskortet med samarbejdsrobotter og autonome mobile robotløsninger.
Kunde links
Læs mere om showrooms
Hør mere om mulighederne for jer
Har I lyst til at få en uforpligtende snak om, hvordan Mindspace også kan hjælpe med at fremvise jeres produkter og løsninger?
Kontakt os gerne og hør om mulighederne.
Kim Nicolaysen
Projektleder / KAM
Vi skaber holistiske løsninger
med udgangspunkt i dit produkt
![](https://mindspace.dk/app/uploads/2023/09/admin-ajax.png)
Vi gentænker den traditionelle eksponering af brand og produkt, og tager vores kunder med på hele rejsen fra idé og brandsituation til den fysiske messestand.