Universal Robots

Universal Robots blev grundlagt i 2005 i Danmark, og er i dag en international virksomhed med 23 kontorer over hele verden. Virksomheden udvikler og leverer avanceret robotteknologi, og den var den første virksomhed, der leverede kommercielt levedygtige samarbejdsrobotter.

Løsningerne hos Universal Robots har taget udgangspunkt i en workshop, der blev afholdt med deltagelse af deres forskellige marketingafdelinger globalt.

Opgaven til Mindspace lød på at få strømlinet udtrykket globalt, og samtidig lykkes med at tage højde for lokale ønsker og forskelle. Det færdige koncept blev eksekveret første gang på Universal Robots hovedmesse på knap 200 kvm. i München i 2022.

Mindspace hjælper herefter løbende med at tegne en lang række projekter for Universal Robots, og eksekverer og opbygger også en række af virksomhedens messestande, ligesom Mindspace er lagerhotel for messestandene mellem messerne. Universal Robots nye globale designguide var tillige et resultat af deres strategiske samarbejde med Mindspace.

”I samarbejdet med Mindspace har vi oplevet en lyst til at skubbe grænserne for, hvad en messeudstilling kan og skal. Nye teknologier bliver udforsket, og det endelige produkt forbedres. Vi har med Mindspace også fået en stærk partner til at assistere os i at afholde en workshop med alle vores relevante, interne stakeholders for at afklare og strømline brandudtrykket i messesammenhænge.

Vi anbefaler et samarbejde med Mindspace, hvis man ønsker god sparring på opgaver og processer – også uden om selve messeplanlægningen. Teamet hos Mindspace er professionelle og samtidig helt nede på jorden og behagelige at arbejde sammen med.”

Christian Bo Nissen
Global Event Manager